Kære mor og far.

Tillykke med jeres guldbryllup! I har været gift i 50 år. Og en stor del af den tid har jeg haft del i - været en del af jeres liv. Det startede for 45 år siden, ja allerede før, for jeg lå jo inde i din mave mor og havde allerede hørt din milde stemme.

Jeg vil benytte lejligheden i dag til at fremhæve nogle få af de mange ting I har betydet for mig og givet mig med på min livsrejse.

Hjemmet i Fiolstræde har dannet rammen om vores liv sammen. For mit vedkommende er det her jeg er vokset op, senere har Annemarie og jeg på skift boet som vilde unge på kvisten – og som voksen har jeg boet der med Christian og Signe, da hun var lille, ligesom det har været Agnes’ første hjem.

Hovedrollen i dette hjem spillede køkkenet.

Her er der blevet levet, diskuteret, leet, grædt, råbt, læst og leget og ikke mindst intaget– mange liter te og spist adskillige digestive biscuits med ost og syltetøj. Køkkenet har været arnen i vores hjem.

Her rådede du mor – og her udfoldede du dine vise tanker til gavn og glæde for os alle. Modig har du været, når du har forsvaret dine socialistiske og demokratiske værdier, og her har du ikke tøvet. Jeg er stolt over at du ledet af din retfærdighedssans ikke tøvede med at kaste dig ud i diskussioner både hjemme og på udefronten.

På denne måde fik du os andre til at tænke over vores måde at leve og vælge på – at tænke ud over vores egen næsetip – se os selv i et fugleperspektiv.

Det er én af grundene til at jeg altid har elsket litteraturens modige kvinder der talte samfundets støttere og enhver form hykleri midt i mod. Fx advarer den kvindelige hovedperson i Keld Abels skuespil "Dage på en sky" menneskeheden mod at videnskabelig forskning og menneskelige værdier skilles ad. Også du mor har haft denne etiske bevidsthed. Gamle Holberg har frydet sig over en sådan kvinde i sit hus.

Men det har ikke kun handlet om dit engagement i samfundets ve og vel. Det globale kunne sagtens afløses af det lokale. I dit køkken var du altid klar til at tage konflikter op og lytte til dine døtres personlige genvordigheder. Nogle gange blev vi højrøstede, der kunne Sys også være med. De Stormske vinde har ikke kun været blide, de kunne også bide . Her kom du far nogle gange til kort.

Til gengæld kunne du hæve stemmen i kirken og messe så både engle- og djævelbørn har haft glæde deraf!

Hvis du mor var dronning i dit køkken om dagen skiftede scenen om natten. Her er det hændt op til flere gange at far og jeg drak en øl eller to lige fra jeg var en ung pige. Så vendte vi eksistentielle problemer og blev nogle gange poetiske. Når mørket faldt på kom stjernerne frem lige til at skimte på byhimlen. Faktisk kunne man svagt skimte Karlsvognen over vores tag. Så var det som alt var muligt – følelsen af livet som en stor uendelig slette kunne blive nærværende med dig. Følelsen af at være lillebitte og samtidig én der talte.

Hvor du mor har præget mig med dit ildfulde mod, retfærdighedssans og gode evne til eftertanke, har du far, inspireret mig med din fantasi, evne til at drømme, og din lyst til livet. Dit engagement i Rusland og dens kirke med farver, magi og ritualer har fejet gennem Fiolstrædes stuer og ind i mellem fået taget til at løfte sig, specielt når du sang russiske sange – så selv Holberg-spøgelset måtte ryste lidt på hovedet og finde ørepropperne frem.

Dette russiske sjal gav du mig engang, og det har fulgt mig siden som en vigtig rekvisit i alle mine dramagøremål, sidst men ikke mindst som spåkone på Agnes’ 5-årsfødselsdag sidste år. Fantasi, leg og glæde er dette sjal fra dig forbundet med.

Men sjalet har jeg også brugt som portnersken sjal i Strindbergs "Ett drömspel": Kvinden der lægger øre til menneskets beklagelser og lidelser og hækler dem ind i sit sjal – og her bliver I begge nærværende for mig, for sådan har I gjort det på hver jeres måde så godt I kunne med kærlighed – både overfor hinanden, for mig og andre der kom til jer.

Tak skal I have for det I har givet mig og mine med på min rejse!

Og som Agnes har sagt: gid du bliver ligeså sød som mormor, når du engang bliver mormor?